Myter om coronavirus, som du skal kende til

21. maj 2020
Der er mange myter om coronavirus, der florerer rundt omkring - primært på de sociale medier. Verden står over for en meget alvorlig situation, og det er ikke nu, vi skal bruge tid på at tro på information, der ikke kommer fra pålidelige kilder.

Der er mange myter, der er dukket op sammen med fremkomsten af COVID-19. Det er især de sociale medier, der er fulde af falske nyheder, især hvad angår mulige kure mod sygdommen eller omfanget og farerne ved pandemien. Alle disse myter om coronavirus er skadelige.

Det er de, fordi de skaber forvirring, og de kan på et tidspunkt få folk til at implementere foranstaltninger, der kan være risikable eller ubrugelige. Derfor anbefales det først og fremmest, at man kun lytter til de officielle udmeldinger fra officielle kilder for at forhindre misforståelser.

Hvad der sker med pandemien afhænger i vid udstrækning af vores evner til at håndtere den på en klog måde. For at opnå dette er det bedst, at vi kun lytter til officielle informationer, og at vi følger de råd, som Sundhedsstyrelsen giver. I denne artikel afliver vi nogle af de mange myter om coronavirus.

Læs også: Hjemmelavede hygiejneprodukter: Fem opskrifter du skal prøve

Almindelige myter om coronavirus

Myte: Coronavirus er en af de mest alvorlige sygdomme i historien

På grund af sygdommens omfattende omtale er der mange, der er begyndt at tro, at dette er den værste pandemi i historien, hvilket ikke er tilfældet. Det, der gør coronavirus farligt, er, at det er en yderst smitsom sygdom. Det er ikke dens dødelighed, der gør den farlig.

Noget andet, der har fået alarmklokkerne til at ringe, er, at det er en ny virus, og derfor er den ukendt. Da eksperter stadig ikke ved meget om den, er det ikke muligt at forudse, hvordan den vil udvikle sig. Som tiden går, vil de måske opdage nye informationer, de ikke kendte til.

Ifølge Verdensundhedsorganisationen (WHO) er dødeligheden i skrivende stund omkring 3,4%. Det betyder, at tre ud af 100 personer vil dø af sygdommen. Selvom alle sygdomme, der fører til død, bør være årsag til bekymring, så er det i dette tilfælde kun et mindretal, der har fatale konsekvenser.

Mand har mundbind på i metroen

Myte: Det er bare en almindelig influenza

Der er mange, som har minimeret farerne ved pandemien. Det er sandt, at sygdommen kun forårsager milde symptomer i omkring 80% af tilfældene. Men det er også sandt, at det er en sygdom, der påvirker lungerne, som er vigtige organer.

Ligeledes er virussens adfærd uvist. Eksperter er endnu ikke sikre på, om den kan ændre sig eller ej. Kort sagt står vi over for en trussel, som vi endnu ikke helt kender til. I en sådan situation er det således bedst at være meget forsigtig og undgå at undervurdere risiciene. 

Som vi allerede har bemærket, er denne virus yderst smitsom. Hvis antallet af smittede stiger, vil antallet af dødsfald også stige, da sygdommen kan nå flere af de mest sårbare personer, hvilket inkluderer små børn, ældre og personer med svækkede immunforsvar.

Hjemmeremedier og myter om coronavirus

Flere af de mange myter om coronavirus er relateret til brugen af nogle hjemmeremedier, der kan standse eller kurere sygdommen. Hertil er vi nødt til at understrege, at der ikke findes nogen videnskabelige beviser for effektiviteten af sådanne remedier. 

Der går for eksempel rygter om, at hvidløg kan stoppe smitten. Selvom Verdensundhedsorganisationen (WHO) har indikeret, at denne plante har nogle antimikrobielle egenskaber, så er der intet, der beviser dens effektivitet mod coronavirus. Det samme gælder kolloidt sølv og “mirakuløse” mineraltilskud.

På nuværende tidspunkt findes der intet medicin, og slet ikke nogen hjemmeremedier, som kan behandle coronavirus. Det er meget vigtigt, at man ikke selvmedicinerer, da dette kan skjule symptomerne på COVID-19 og skabe en større helbredsrisiko.

Kvinde holder hvidløg

Gå ikke glip af: Sådan bruges hvidløg til at hærde negle

Hygiejne er ikke blandt myter om coronavirus

Afslutningsvis er det vigtigt at fremhæve vigtigheden af at vaske dine hænder ofte og bruge håndsprit. Det har vist sig at være en vigtig foranstaltning til at reducere risikoen for smitte.

Det anslås, at vask af hænderne hjælper med at reducere risikoen for at blive smittet med op til 50%. Den mest effektive foranstaltning er dog at minimere kontakten til andre og gå i selvkarantæne, hvis man tror, man er smittet.

Det er til gengæld ikke sandt, at det er nødvendigt at komme stærke husholdningsdesinfektionsmidler på hænderne for at undgå smitte. Det er heller ikke sandt, at mundbind helt kan forhindre risikoen for COVID-19. COVID-19 kan kun overleve få timer på genstande. Det er grunden til, at det er svært at blive smittet den vej.

Det rådes imidlertid altid, at du vasker dine hænder, når du har rørt ved genstande, som mange andre mennesker også har rørt ved.

  • Bonilla-Aldana, D. K., Villamil-Gómez, W. E., Rabaan, A. A., & Rodriguez-Morales, A. J. (2020). Una nueva zoonosis viral de preocupación global: COVID-19, enfermedad por coronavirus 2019. Iatreia, 1(1).
  • Coria-Lorenzo, José de Jesús, et al. “Influenza y los virus aviar: la amenaza latente de un nuevo virus pandémico.” Acta Pediátrica de México 40.3 (2019): 154-165.