Normal puls efter alder og hvordan man beregner den

Den normale puls hos voksne kan være 60 til 100 slag i minuttet i hvile. Den kan dog variere på grund af forskellige faktorer. Lær alt om det her!

En normal puls kan defineres som det antal gange, hjertet slår pr. minut. For at kende vores normale puls kan vi bruge et apparat (pulsmåler) eller tage pulsen manuelt på håndleddet eller halsen.

Denne måling bør foretages i hvile og under aktivitet for at fastslå minimum og maksimum. Det er meget vigtigt at kende disse data for den generelle sundhed og for sportspræstationer, da vi måske ikke træner tilstrækkeligt.

Det skal dog bemærkes, at den normale puls kan variere fra person til person. Desuden påvirker faktorer som alder, køn, vægt og fysisk aktivitet slagene pr. minut.

Normal puls efter alder

Begrebet hjertefrekvens eller pulsfrekvens udtrykker forholdet mellem antallet af hjerteslag og et givet tidsrum, som normalt er 1 minut. Det er en vigtig indikator for hjertets aktivitet.

En normal puls henviser især til det, der forventes i henhold til den aldersgruppe, vi tilhører. Det er en måling, der bør tages som reference, da der kan være en række faktorer, som er omstændige eller iboende for personen, som ændrer pulsen.

Hos nogle kan pulsen være lidt hurtigere, hos andre langsommere. Normale værdier for slag pr. minut (spm) i hvile er som følger:

• Nyfødte, op til den første måned: 70 til 190 spm
• Spædbørn, op til et år: 80 til 160 spm
• Børn fra 1 til 2 år: 80 til 130 spm
• Børn mellem 3 og 4 år: 80 til 120 spm
• Børn mellem 5 og 6 år: 75 til 115 spm
• Børn mellem 7 og 9 år: 70 til 110 spm
• Unge over 10 år: 60 til 100 spm
• Voksne: 60 til 100 spm

Hvilke faktorer ændrer en normal puls?

Når vi bevæger os, begynder hjertet at slå hurtigere. Når vi går i et rask tempo, vil vi normalt ligge mellem 80 og 120 slag i minuttet. Alene det at spise får os allerede til at nå 70-100 slag i minuttet.

Selvfølgelig er der en bemærkelsesværdig stigning i hjertefrekvensen under motion. Det skyldes, at fysisk aktivitet øger energibehovet, og at hjertet skal arbejde hårdere.

I den forstand accelererer pulsen, afhængigt af intensitetsniveauet, og kan nå op på 120-160. Højtydende atleter når op på 180-200 slag pr. minut. I hvile har de dog en tendens til at have en puls, der ligger under 60.

En høj puls

Der er flere faktorer, der påvirker den normale puls, hvilket får den til at accelerere. En puls på over 100 spm kaldes takykardi og forekommer i følgende situationer:

• Omgivelsestemperatur: Hvis temperaturen stiger, arbejder hjertet hårdere.
• Følelser: Stress, angst, frygt, glæde og kærlighed kan fremskynde hjerterytmen.
• Overvægt: Hos personer med fedme kan antallet af slag pr. minut være højere end normalt.
• Feber: Denne tilstand øger kroppens metaboliske og kardiovaskulære krav og øger dermed hjerterytmen. Derfor er takykardi et hyppigt symptom hos personer, der lider af infektioner.
• Samleje: Samleje er i sig selv en fysisk aktivitet, der fremmer det kardiovaskulære arbejde.
• Forhøjet blodtryk: Forhøjet blodtryk er ofte ledsaget af en kompenserende stigning i antallet af slag pr. minut.
• Spisning af store måltider: Indtagelse af store mængder mad øger cellearbejdet og dermed behovet for øget blodgennemstrømning til vævene. Dette gælder endnu mere, når man spiser fødevarer, der er rige på fedtstoffer og sukkerstoffer.
• En hjertesygdom: Takykardi er et typisk symptom hos personer, der lider af hjertesvigt, åreforkalkning og hjerteklapsygdomme.

En lav puls

Bradykardi henviser til en puls under 60 spm. Dette er mindre almindeligt end ovenstående og kan forekomme som følge af følgende tilstande:

• Alder: Når vi bliver ældre, bliver vi ikke kun langsommere, når vi går, men også vores hjerte slår langsommere.
• Medicinering: Beta-blokkere sænker pulsen, mens amfetaminderivater gør den hurtigere.
• Hypotension: Et lavere blodtryk ledsages ofte af en langsommere puls, kvalme og døsighed.
• Hjertesygdomme: Elektriske ledningsforstyrrelser på hjerteplan, som f.eks. blokering og sinusknude-dysfunktion, ledsages ofte af bradykardi. Desuden udviser disse patienter også åndenød og svimmelhed.

Hjertet vil slå med forskellige hastigheder alt efter omgivelsernes krav og endda under hensyntagen til vejret.

Sådan beregner du din puls

De dele af kroppen, hvor vi lettest kan mærke pulseringen, er bagsiden af håndleddene og på den ene side af halsen (lige under der, hvor underkæben slutter).

Anbefalingen er, at hvis du skal måle din puls ved håndleddet, skal du forsigtigt placere den modsatte hånds midterste og pegefinger uden at trykke. Du bør ikke bruge tommelfingeren til at gøre dette.

Tæl derefter, mens du kigger på et ur, antallet af pulsationer eller slag i 60 sekunder. Nogle mennesker foretrækker at tælle i 15 sekunder og derefter gange med 4. Andre foretrækker at bruge et bærbart apparat, en såkaldt pulsmåler.

Det vigtigste er at foretage målingerne, når vi ligger eller sidder ned og er helt rolige. Ifølge de standarder, som vi allerede har talt om tidligere i denne artikel, bør den normale hvilepuls for en voksen ligge på mellem 60 og 100 slag i minuttet.

Du kan og bør naturligvis også kende din puls under fysisk aktivitet. Proceduren for at gøre det er den samme, med den forskel, at tidspunktet ville være under eller lige efter afslutningen af en øvelse.

Maksimal puls

De målinger, der er opnået ovenstående, bør sammenlignes med den maksimale puls. Dette er også standard. Som navnet antyder, angiver den det højeste antal hjerteslag, som hjertet kan nå under anstrengelse i løbet af et minut.

Der findes flere formler, der bestemmer denne måling. Den mest almindelige og enkleste er at trække personens alder fra 226 (hvis det er en kvinde) eller 220 (hvis det er en mand). Således vil den maksimale puls for en 50-årig kvinde f.eks. være 176 slag pr. minut.

Der findes også andre metoder, f.eks. Karvonens formel, som anses for at være endnu mere præcis. Denne søger at bestemme den optimale puls, der skal opnås under træning. For at gøre dette indgår andre variabler i beregningerne, f.eks. hvilepuls ved opvågning.

Formålet med disse beregninger er imidlertid, at når den maksimale puls er fastlagt, ved du, hvilket niveau du bedst kan nå under træning. Derudover skal man også kontrollere tempoet uden at overdrive det.

Hvis vi ønsker at arbejde med moderat intensitet, bør vi ligge på 50-70 % af den maksimale frekvens. Men hvis målet er at øge vores udholdenhed eller aerobe kapacitet, kan vi nå op på 70-85 %.

Hvorfor er det vigtigt at kende sin puls?

Der er to grundlæggende grunde til, at vi bør være opmærksomme på pulsen. Den første er for at udelukke mulige sygdomme. Det er faktisk grunden til, at lægen måler vores puls.

Men selv om pulsen er en reference, der hjælper med at opdage sygdomme, er det ikke alle sygdomme, der er forbundet med uregelmæssige hjerteslag, og ikke alle uregelmæssige hjerteslag er tegn på en hjertesygdom.

På den anden side giver kendskabet til vores puls os mulighed for at vide, hvordan vores fysiske tilstand er, og om vi træner på et passende niveau. Sidstnævnte kan være med til at justere vores træningsplan og evaluere vores fremskridt.

Til dette formål bør vi med jævne mellemrum måle pulsen under træningen. Hvis vi er for hurtige, eller hvis det efter et træningspas tager lang tid at bringe pulsen tilbage til det normale niveau, betyder det, at vi gør noget forkert.

Det er vigtigt at kende pulsen for at opdage sygdomme og justere træningstempoet.

Sådan opretholder du en normal puls

Kardiovaskulær sundhedspleje er afgørende for at forbedre vores livskvalitet, især når vi bliver ældre. Nogle anbefalinger fra den spanske hjertefond til at opretholde en normal puls er som følger:

• Regelmæssig aerob træning 3 til 4 gange om ugen.
• Øg dit forbrug af grøntsager og frugt.
• Reducer dit indtag af salt, forarbejdede fødevarer og sukkerholdige drikkevarer.
• Begræns eller undgå alkoholforbrug.
• Begræns eller undgå rygning.
• Undgå stressende miljøer.
• Begræns arbejdsoverbelastning.

Hvornår skal man gå til lægen?

En ændring i den normale hjertefrekvens kan være midlertidig eller permanent. Men hvis det bliver tilbagevendende, er det et tegn, som vi ikke bør ignorere.

På den anden side er det ikke usædvanligt, at man ved motion eller sport mærker, at denne frekvens accelererer og bemærker, at den har en høj rytme. Det er kun unormalt, hvis dette skulle vare ved i lang tid.

Episoder med hurtige eller langsomme hjerterytmer uden åbenlys årsag eller grund eller ledsaget af svaghed eller svimmelhed bør straks anmeldes til en læge for at udelukke en nødsituation. Husk, at din puls er et sundhedsredskab, der er i dine hænder, bogstaveligt og i overført betydning.