Overdreven bekymring om helbredet

31 december, 2020
Overdreven bekymring om helbredet får dig til at være opmærksom på ethvert ubehag og tænke, at du har en sygdom, som sikkert ikke er rigtig.

Vi lever i en tid, hvor alle bliver konstant bombarderet med information. Emnerne med hensyn til pleje og beskyttelse af kroppen er dagens emne. Det har skabt en miljø, hvor overdreven bekymring om helbredet har et fodfæste, som kan blive afspejlet i vores hverdag.

Sundhed er defineret som en tilstand af fysisk, følelsesmæssig og social velvære. Det er ikke blot fravær af sygdom. Det er mere og mere gængs at finde personer, som er bange for at de selv eller at deres tætte venner og familiemedlemmer vil blive syge.

Selvom det er sandt, at bekymring om helbredet og at have en ordentlig livsstil er grundlæggende for at forebygge sygdom, kan overdreven bekymring være et problem. I denne artikel vil vi derfor forklare, hvad man skal gøre, og hvilke strategier man kan anvende for at håndtere det.

Hvad er overdreven bekymring om helbredet?

Som du kan forestille dig, er bekymring om sig selv normalt. Vi har alle en bestemt frygt for at blive syg. Det er naturligt og nyttigt, hvis det får en person til at forbedre sine vaner. Det kan for eksempel være at spise en sund kost og motionere regelmæssigt.

På samme måde gør det en person opmærksom på tegn på sygdom og opmuntrer en til at gå til lægen, når det er nødvendigt. Når bekymringen fortsætter med at vokse, kan det dog føre til angst.

Når det sker, kan negative tanker og angst for at blive syg optage ens tanker. Dette skaber en tilstand af alarm, hvor enhver minimal smerte eller risiko for smitte får en til at tænke, at man er syg.

Den generelle misinformation om forskellige verdenssituationer har fået folks frygt til at øges drastisk. Der er et fænomen med kollektiv bekymring, som handler om mere end den individuelle person og sætter store grupper af personer i den samme årvågne tilstand.

Angst kan også få os til at gøre irrationelle ting. Hvis vi ikke kontrollerer overdreven bekymring om helbredet, vil vi tage drastiske foranstaltninger, som ender med at være kontraproduktive og forårsage sygdom i stedet for at beskytte os.

Kvinde er bekymret

Måske du også vil synes om: Gode tips til sunde led

Tegn på overdreven bekymring

Grænsen mellem normal og overdreven bekymring er meget fin. Der er dog bestemte tegn, som kan fortælle dig, at grænsen er nær eller overskredet. Til at starte med er tilstanden af frygt, som vi nævnte.

Når en person er konstant opmærksom på enhver smerte eller pine, uanset hvor lille den er, kan det indikere en besættelse. Det gælder endnu mere, hvis man begynder at lede efter information om emnet eller ikke kan stoppe med at tænke på det.

Adfærden hos disse personer får dem til at planlægge deres liv efter det formodede problem. Deres forhold til familie, arbejde og venskaber bliver ændret på grund af denne besættelse.

Mange personer konkluderer endda, af det er et symptom på en specifik sygdom. De kategoriserer deres hypotese med navnet på en lidelse og diagnosticerer sig selv, hvor de etablerer den direkte vej til hypokondri.

I dette tilfælde begynder de at bekymre sig om konsekvenserne af den formodede sygdom. De har også tendens til at gøre det til et hyppigt samtaleemne, hvor de ikke efterlader plads til nogen forklaringer eller historier.

På den anden side kan overdreven bekymring om helbredet også manifestere sig selv med meget striks kontrol over kost og motion. På samme måde kan personen tage medicin eller kosttilskud, som ikke blev anbefalet af en læge.

Kvinde vil ikke spise grundet overdreven bekymring om helbredet

Vi anbefaler, at du læser: Hvorfor er glutenfrie diæter skadelige?

Hvad kan man gøre ved det?

Det vigtigste, man kan gøre i denne situation, er at prøve at bede om hjælp. Når bekymring bliver til angst, er det bedst at gå til en psykolog for at prøve at løse problemetPsykoterapi er som regel den bedste form for behandling.

Man bør derudover have i baghovedet, at kilden til information, man har, ikke altid er pålidelig. Det er essentielt at sammenligne data og afholde frygt fra at tage overhånd. Der er mange artikler på internettet. Men man bør bekræfte, at de er skrevet af troværdige forfattere, og at siden, man læser, er pålidelig.

  • Vallejo, S. Gómez, et al. “Hipocondría en la infancia y adolescencia. Revisión bibliográfica.” Revista de Psiquiatría Infanto-Juvenil 35.1 (2018): 7-16.
  • Pérez, Sara Mercedes Pérez. “Cibercondría: La hipocondría virtual.” Ágora de enfermería 20.3 (2016): 104-110.
  • Arnáez, Sandra, Gemma García-Soriano, and Amparo Belloch. “Hipocondría y pensamientos intrusos sobre la enfermedad: desarrollo y validación de un instrumento de evaluación.” Psicología Conductual 25.1 (2017): 165.
  • Rodríguez, Concepción Fernández, and Rafael Fernández Martínez. “Tratamientos psicológicos eficaces para la hipocondría.” Psicothema 13.3 (2001): 407-418.