Patient nul: Undersøgelser under pandemien

21. maj 2020
Laboratorier rundt omkring i verden arbejder lige nu sammen for at finde vacciner og medicin mod coronavirus. I mellemtiden har det været essentielt at identificere patient nul for at forhindre fremtidige udbrud.

Coronavirussen har spredt sig i hele verden, og det har fanget alles opmærksomhed. Men der er dog noget, vi har en tendens til at overse: Vigtigheden af at finde patient nul i en pandemi.

Under hele pandemien har fokusset været på et wet market i Wuhan, Kina. Der har været mange spørgsmåltegn om, hvorvidt det var en flagermus, der overførte virussen til mennesker. Man har også stillet spørgsmålstegn ved, hvem, der var den første til at blive inficeret med coronavirus.

Alt dette virker måske overflødigt. Hvorfor bruge så mange ressourcer på at kigge nærmere på dette, når skaden allerede er sket?

Svaret er enkelt og ligetil: Viden om, hvordan pandemien startede, vil forhindre situationer som denne i at gentage sig. 

Vi anbefaler, at du læser: COVID-19: Sådan forbedrer du blodomløbet i benene

Patient nul

Patient nul, også kaldet indekstilfældet, hentyder til det første tilfælde, der udløser efterforskernes opmærksomhed og en række handlinger, der er nødvendige for at opdage årsagen til infektionen.

Der findes tre typer indekstilfælde i den første fase af denne proces:

  • Det primære tilfælde: Det første tilfælde, der opstår i kronologisk rækkefølge.
  • Det co-primære tilfælde: Dette er det efterfølgende tilfælde efter det primære tilfælde, og det er inkluderet inden for en maksimal inkubationsperiode fra en fælles kilde.
  • Det sekundære tilfælde: Dette hentyder til tilfældet, der kommer efter det primære, der i betragtning af inkubationsperioden kan tilskrives transmission fra det primære tilfælde. Med andre ord er det en person, der får en sygdom efter eksponering for et primært tilfælde.

Denne terminologi kan lyde en smule mærkelig og være vanskelig at forstå, men én ting bør stå klart: Indekstilfældet (patient nul) kan være en af de tre. Det vigtige ved patient nul er ikke nødvendigvis, hvorvidt han/hun var det første eller det andet infektionstilfælde.

Tværtimod ligger vigtigheden i at advare sundhedsmyndighederne og igangsætte forskningsmekanismer. 

Vi vil aldrig med sikkerhed vide, hvem der var den første til at blive inficeret med COVID-19. I mange tilfælde kan han eller hun have været asymptomatisk. Grunden til, at man sætter fokus på ét specifikt tilfælde – som f.eks. wet market i Wuhan – er, fordi, det var det tilfælde, der først fik alarmklokkerne til at ringe.

Vi vil aldrig vide med sikkerhed, hvem der var den første til at blive smittet med en sygdom såsom COVID-19. Men forskere er nødt til at finde ud af så meget, de kan.

Det er vigtigt at finde patient nul under et udbrud

Patient nul i Kina

Det første rapporterede tilfælde af coronavirus ser ud til at have fundet sted d. 17. november 2019, ifølge de kinesiske myndigheder. Eksperter mener, at det var en 55-årig beboer i Hubei-provinsen.

Eksperter når til disse konklusioner ved at udføre tests a posteriori. Dette skyldes, at når en patient udviser et klinisk billede, men sygdommen endnu ikke er identificeret, tilskriver lægerne symptomerne til andre årsager.

I slutningen af marts i år mente eksperter, at det var skældyret, der var det mulige infektionsfokus. Desuden giver nylige undersøgelser yderligere dokumentation for denne teori.

I det videnskabelige tidsskrift Nature har et forskerteam publiceret resultaterne af analysen af forskellige rester fra et nedfrosset skældyr. Dataene er afslørende, da forskerne fandt to stammer af coronavirus med 90% lighed med den virus, der lige nu påvirker mennesker, i 5 ud af 18 prøver.

Dette antyder, at det er mere sandsynligt, at en mutation af virussen fra skældyret kan have tilpasset sig for at invadere mennesker.  

Hvis vi har den sandsynlige vektor af sygdommen og den første patient til at udvise et klinisk billede, hvad mangler der så?

Selvom forskellige undersøgelser stadig er i gang, antyder konklusionerne, at der kan have været en mutation af skældyrs-coronavirus, der har gjort det muligt for virussen at tilpasse sig for at invadere menneskekroppen.

Maske mod COVID-19

Læs også: Hvad er en PCR-test i forbindelse med COVID-19-smitte?

Viden giver mulighed for handling

Der findes ikke kun én patient nul. Faktisk afhænger det af den geografiske region. Det er yderst vigtigt at opdage oprindelsen af den primære kilde, men også i resten af verden.

I Europa kan en 33-årig tysker have været den første europæiske patient til at blive smittet med virussen, ifølge en publikation i New England Journal of Medicine. Dette medfører mange spørgsmål:

  • Hvordan blev patienten smittet?
  • Hvilke transportmidler brugte patienten til at bevæge sig rundt under smitteperioden?
  • Hvor mange mennesker havde patienten kontakt med under inkubationsperioden?

Det er disse spørgsmål, samt mange andre, som eksperterne gerne vil have svar på, når de kigger på patient nul. Hvis vi kender dynamikken i den globale pandemi, vil den næste ikke være lige så stor en overraskelse for de forskellige myndigheder rundt omkring i verden.

Hvis forskere for eksempel opdager, at 90% af indekspatienter fra hvert land pådrog sig sygdommen som et resultat af en flyvetur, så vil fremtidige udbrud være lettere at kontrollere.

Grundlæggende viden om en begivenhed er nøglen til forebyggelse. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan pandemien begyndte, samtidig med at man forsker i forebyggende foranstaltninger.