Postbiotika: Hvad de er, og hvordan man får dem

Postbiotika kan være vigtige for dit helbred. Se, hvad de er, og hvordan du kan drage fordel af deres egenskaber her.

Skrevet og kontrolleret af ernæringsekspert Maria Patricia Pinero Corredor.

Sidste ændring: 09 august, 2022

Videnskaben er dynamisk og foranderlig. En opdagelse slutter aldrig, da den altid fører til en anden. Det er tilfældet med postbiotika, som henviser til ikke-levende cellekomponenter eller aktive stoffer, der opnås fra probiotika under deres vækst i tarmen.

De begreber, vi kender indtil videre, er probiotika (levende mikroorganismer, der er gavnlige for sundheden), præbiotika (substrater, der stimulerer væksten af disse bakterier) og synbiotika (foreningen af ovenstående i den samme fødevare). Nu kommer postbiotika ind i billedet.

Selv om forskningen i dem først lige er begyndt, og nogle aspekter ikke er helt klare, vil vi vise dig opdaterede oplysninger om deres forhold til pro- og præbiotika i denne artikel.

Hvad er postbiotika?

I 2019 definerede et ekspertpanel postbiotika som et præparat af livløse mikroorganismer eller deres komponenter, der giver en sundhedsfordel for deres vært.

Definitionen tager også hensyn til, at postbiotika skal indeholde inaktive mikrobielle celler eller komponenter, der gavner vores sundhed, med eller uden metabolitter syntetiseret af bakterierne. Med andre ord er døde celler eller fragmenter af dem, som f.eks. probiotika, fremstillet af en levende celle.

Dette begreb vil være af stor nytte for fremtidige aktiviteter på dette område fra videnskabsfolk, industrier, forskere, reguleringsmyndigheder og forbrugere.

Postbiotikas bestanddele

Postbiotika består af følgende:

• Ikke-levende mikrobielle celler.
• Strukturer eller fragmenter af mikrobielle celler: Dette omfatter cellevægge, membraner, exopolysaccharider, proteiner, der er knyttet til cellevægge.
• Metabolitter eller slutprodukter: Dette omfatter peptider, organiske syrer, enzymer, bakteriociner og sekreterede proteiner.

Hvordan hænger postbiotika sammen med probiotika, præbiotika og synbiotika?

Hvis vi skulle sammenkæde disse begreber, ville vi starte med præbiotika, da de er alle de næringsstoffer eller substrater (f.eks. frukto-oligosakkarider), der giver næring til probiotika. Denne type næringsstoffer giver mulighed for vedligeholdelse og vækst af sunde bakterier, så de kan producere postbiotika gennem en gruppe af enzymer.

Symbiotika er en blanding af levende mikroorganismer (probiotika) og substrat (præbiotika). De er således til gavn for værten.

Nogle postbiotika er peptider, en slags meget små proteiner. Der er også kortkædede fedtsyrer og mælkesyre. Disse kan forhindre væksten af skadelige bakterier eller fremme udbredelsen af gavnlige bakterier.

Da der er tale om et nyt koncept, er der stadig nogle manglende informationer om dets virkningsmekanisme for at fremme værtens sundhed. Det, vi allerede ved, er dog opmuntrende. Lad os tage et kig på det.

Mulig forebyggelse eller behandling af COVID-19

En nylig gennemgang fra 2022 analyserede 84 undersøgelser siden pandemiens begyndelse. Der rapporterer de, at postbiotika sammen med pro- og præbiotika kan fremme kommunikationen mellem tarmmikrobiotaen og immunforsvaret.

Derfor overvejes de som adjuvante midler i forebyggelse, behandling og modulering af intern bakterieekspression hos patienter med COVID-19.

De hjælper med at vedligeholde tarmbarrieren

Postbiotika menes at hjælpe med at vedligeholde tarmbarrieren. De kan også reducere inflammation og hjælpe med at bekæmpe infektioner i fordøjelsessystemet.

Desuden kan de bruges til behandling af allergier og kroniske ernæringssygdomme som f.eks. fedme. De kan også regulere blodsukkeret og dermed forbedre kontrollen hos diabetespatienter.

Helicobacter pylori kan forårsage maveinfektioner. Det viser sig, at postbiotika kan udrydde den. Desuden har de vist sig at kunne kontrollere symptomerne på irritabel tarm, herunder reducere smerter og ubehag i maven. Ændrede tarmbevægelser og inflammation kan også forbedres.

For at opnå postbiotika, er det nødvendigt at fremme udviklingen af probiotika, der efterlader en del af deres celler eller producerer visse forbindelser. Til dette formål skal der opretholdes passende substrater (præbiotika) til en sådan vækst.

Hvor findes disse præbiotika så? Først og fremmest i hvidløg, løg og asparges.

Disse fødevarekilder indeholder en type fibre, frukto-oligosakkarider, som giver næring til gavnlige tarmbakterier. De findes også i cikorierod, jordskokker, byg, havre, æbler, bælgfrugter, tang, nødder og porrer.

For at supplere ligningen og ikke stå alene med din naturlige mikrobiota kan du indtage nogle probiotika i fødevarer eller som kosttilskud. Upasteuriserede fermenterede fødevarer som kefir, miso og kombucha er gode kilder til gavnlige bakterier, især af lactobacillus-typen.

Når du vælger fermenterede fødevarer, skal du sørge for, at de er podet med mikroorganismer med dokumenterede fordele. Disse skal være levende, veldefinerede og karakteriserede.

Præbiotiske fødevarer kan stimulere probiotika og sammen med dem generere postbiotika. Hvis du foretrækker kosttilskud med postbiotika, skal du dog være opmærksom på, at dette koncept er nyt inden for området sunde mikroorganismer, og der er stadig meget forskning, der skal udføres.

Der findes produkter, der hævder at fremme fordøjelsessundheden og immunfunktionen, men der er stadig ikke nok dokumentation for at bevise det. Derfor er det vigtigt at være forsigtig, når man køber dem.

Hvis du spiser fermenterede fødevarer, tilfører du præbiotika, som med tiden vil resultere i postbiotika i din krop på naturlig vis.

Der er stadig lang vej igen

En afbalanceret og varieret kost, herunder fødevarer, der er kilder til præbiotika og probiotika, kan sikre en god udvikling af gavnlige bakterier i tarmene. Som følge heraf vil produktionen af postbiotika være gunstig, og udviklingen af visse sygdomme kan undgås.

Spørg eventuelt din læge om hvilket kosttilskud med postbiotika, du kan bruge, om doseringen og tidspunktet for brugen. Det er også vigtigt at kende til de mulige interaktioner med eventuel medicin, du tager.