Sådan ved du, om du er følelsesmæssigt intelligent

Er du følelsesmæssigt intelligent? Det kan du se på nogle få måder. Lær om de afslørende tegn på følelsesmæssig intelligens i denne artikel!
Sådan ved du, om du er følelsesmæssigt intelligent

Sidste ændring: 15 februar, 2022

Du behøver ikke at have en mastergrad eller at have tilbragt tid i Tibet for at være følelsesmæssigt intelligent. Det er nok at dyrke respekt, selvindsigt og lære at håndtere sine følelser korrekt dag for dag.

I dag er begrebet følelsesmæssig intelligens helt oppe i tiden, både i erhvervslivet og inden for personlig udvikling. Derfor er det en god idé at vide lidt mere om det og dykke ned i, hvad det betyder. På den måde kan vi forsøge at integrere det i vores liv og om muligt give det videre til vores kære eller børn.

En verden, der er baseret på empati, anerkendelse af andre som en del af sig selv, og den selvsikkerhed, der gør det muligt for os at definere og beskytte vores egne følelsesmæssige grænser, er grundpillerne for at skabe en bedre fremtid.

Er du følelsesmæssigt intelligent? Lad os tage et kig på det.

Er du følelsesmæssigt intelligent? Sådan ved du det

Et aspekt, som vi bør tage hensyn til, er, at mennesker handler på baggrund af deres følelser, næsten uden at de er klar over det. Faktisk er hjernen det sofistikerede resultat af en evolution, der har gennemgået adskillige faser.

Der er et system, der er ansvarligt for at behandle følelser mere specifikt: Det limbiske system. Det er på en måde følelsernes neurale komponent.

Empati illustreres af to personer, der deler hjerne formet som et hjerte

Lad os med dette i baghovedet se på tegnene på et veludviklet limbisk system – dvs. tegnene på følelsesmæssig intelligens.

Hvis du er følelsesmæssigt intelligent, har du lært at genkende og bruge dine følelser

Der er mange mennesker, der forveksler følelsesmæssig kontrol med at bremse eller skjule følelser.

Men at kontrollere er ikke at benægte. Hvis vi f.eks. føler vrede eller raseri på et givet tidspunkt, vil det ikke gavne os at benægte det, vi føler, eller at skjule det. Faktisk kan det have meget negative konsekvenser at gøre det.

  • En følelsesmæssigt intelligent person forstår, hvad han/hun føler. I stedet for at skjule det, er han eller hun opmærksom på det og leder efter måder at forbedre og konfrontere denne tilstand på.
  • Hvis de f.eks. føler vrede, søger de efter årsagerne til den og forsøger at finde en løsning. Denne løsning er så rettet mod at kanalisere den negative følelse. At kende årsagen er det første skridt til løsningen.

En følelsesmæssigt intelligent person søger ikke skylden og projicerer ikke sine følelser på andre. Tværtimod ved de, at de er ansvarlige for deres følelser, og de ved, hvordan de kan beskytte sig selv for at slippe spændinger og sætte grænser.

De bruger assertiv kommunikation

Assertivitet kan defineres som evnen til at kommunikere følelser med selvtillid. Det er evnen til at sige nej uden aggression og dermed også at tilbyde anerkendelse og værdi til den anden person.

En følelsesmæssigt intelligent person kan fortælle dig, at vedkommende ikke bryder sig om den måde, du behandler vedkommende på. Han/hun kan kommunikere dette til dig med respekt og total oprigtighed og samtidig angive, at forholdet ville være sundere og mere berigende, hvis du opførte dig anderledes.

At kunne give information respektfuldt, uden vrede og med intelligens er nøglen til at kunne leve sammen med respekt. Derudover vil vi takket være assertivitet kunne passe på vores selvværd ved altid at gøre det klart, hvad vi vil have, og hvad vi ikke er villige til at acceptere.

Mand og kvinde taler sammen på altan

De ved, at empati ikke er det samme som sympati

Dette er endnu et aspekt, som vi skal tage hensyn til: Mennesker med empati viser ikke altid sympati. I virkeligheden er det en langt dybere proces, der forbinder os som art ved at kunne sætte os i den andens sted.

  • Den følelsesmæssigt intelligente person forstår, hvad skuffelse er, fordi han/hun selv har oplevet det. De ved, hvordan de kan aflæse det i andre menneskers ansigter, og derfor handler de med respekt for ikke at såre andre.
  • Empati forbinder os med hinanden. Det er vores middel til at forstå, at vores ord kan såre lige så meget som ethvert slag. Og at alt, hvad vi gør og siger, har konsekvenser.
  • Derfor kan vi takket være de spejlneuroner, som vi alle har, skabe bedre forbindelse med hinanden for at skabe mere respektfulde sociale og personlige oplevelser.

Følelsesmæssigt intelligente mennesker erkender foreningen mellem tanker og følelser

Afslutningsvis er det interessant at huske på, at vi er det, vi tænker. Hvis vi har en negativ opfattelse af vores evner, vil vores følelser afspejle dette, og som følge af det vil den handling, vi foretager os, være begrænset og af dårlig kvalitet.

  • En person med følelsesmæssig intelligens erkender, at man er, hvad man tænker. Denne person ved, at en positiv tanke kan give anledning til en stærk følelse. Denne følelse kan generere en handling, der endda gør det muligt for personen at ændre sin virkelighed.

Følelsesmæssig intelligens er nøglen til at åbne mange af de døre, som vi har lukket i løbet af vores liv. Evnen til at tage hensyn til, hvordan sindet er relateret til følelser, kan give os mulighed for at være mere dygtige og lykkelige i vores hverdag. Vi vil gerne opmuntre dig til at holde dette i tankerne.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Ravikumar, R., Rajoura, O. P., Sharma, R., & Bhatia, M. S. (2017). A Study of Emotional Intelligence Among Postgraduate Medical Students in Delhi. Cureus, 9(1), e989. doi:10.7759/cureus.989
    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5323023/
  • Velasco Bernal, J. J. (2014). LA INTELIGENCIA EMOCIONAL. Industrial Data, 4(1), 80.
    https://doi.org/10.15381/idata.v4i1.6677

  • Bisquerra, R. (2003). Educación emocional y competencias básicas para la vida. Revista de Investigación Educativa, 21(1), 7–43.
    https://doi.org/10.1080/02109395.2014.922263

  • Goleman, D. (1999). La práctica de la inteligencia emocional. Psicolibro, 1(1), 1–183.
    https://doi.org/1.843/199

  • Garde, M. J. M., Mestre, J. M., & Vázquez, I. N. (2007). Inteligencia emocional y cerebro. In Manual de inteligencia emocional (pp. 123-152). Pirámide.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.