Tænkestolen: Er denne metode brugbar til undervisning af børn?

Tænkestolen er ikke befordrende for læring, da den ikke signalerer, hvilken adfærd vi ønsker, at børnene skal lære eller ændre. Tværtimod opfattes den som en straf.

I lang tid var tænkestolen et af de mest udbredte hjælpemidler til børneopdragelse. Virker den eller virker den ikke?

Der er både stemmer for og imod den. Alle har deres egne erfaringer. Sandheden er, at ikke alle børn har brug for det samme.

Det er meget vigtigt at huske på. Effektiviteten af visse teknikker afhænger af børns modenhedsniveau, deres alder, personlighed, tidspunktet for anvendelsen og en lang række andre faktorer.

Hvorfor anbefales tænkestolen ikke til børn?

Tænkestolen er en teknik, som har været til stede i forældres og pædagogers liv i lang tid. Men efterhånden som man ved og lærer mere om barndommen og dens udvikling, udvides repertoiret af anbefalede teknikker også.

I dag frarådes tænkestolen af mange specialister.

Den anvendes, når et barn anses for at have opført sig forkert. Derfor bliver barnet bedt om at gå alene hen til tænkestolen og reflektere over sin adfærd.

Som navnet antyder, er formålet at opfordre til refleksion over en adfærd. Vi må dog ikke glemme, at tanker i barndommen og i voksenalderen er helt forskellige.

Lad os tænke på hjernens gradvise udvikling. Først med tiden opnår vi beherskelse af forskellige funktioner, f.eks. de eksekutive funktioner, som hjælper os med at planlægge, organisere, træffe beslutninger og kontrollere impulser.

Så før vi beder børnene om at gå hen til tænkestolen, er det værd at spørge os selv, hvad de skal tænke over. Vil de tænke over det, vi ønsker, at de skal tænke over? Det er meget muligt, at de ikke vil gøre det. Mange af dem har ikke mulighed for at gøre det endnu.

Selv det at sende dem til tænkestolen fremmer ikke nogen form for læring. Det peger ikke i retning af den ønskede adfærd.

Tænkestolen er en form for straf. Det er ikke sandsynligt, at den vil skabe nogen læring hos barnet.

Det er stadig en straf

Vi skal være forsigtige med det budskab, vi sender. En far, der siger til sin datter: “Jeg sender dig i tænkehjørnet”, fører til en misforståelse om, hvad det at tænke indebærer. Med andre ord, det modsatte af det, vi forventer!

Tænkehjørnet eller time-out opfattes også som en skjult straf. I stedet for at fremme tænkning fører det til de fire konsekvenser af straf:

1. Oprør.
2. Revanchisme.
3. Tilbagetrækning.
4. Vrede.

Det opfattes også som straf, fordi budskabet til barnet er, at vi trækker vores hengivenhed tilbage. I virkeligheden er det, vi bør formidle, at deres handlinger har konsekvenser, og at en af dem kan være forældrenes vrede eller ubehag. Det betyder dog ikke, at vi ikke længere elsker dem.

Tværtimod skal vi for ikke at skade deres selvværd også kunne kommunikere, at vi elsker dem både, når de gør tingene rigtigt, og når det ikke sker. Vi bør opmuntre dem til at rette deres adfærd.

Nogle alternativer til tænkestolen

I stedet for at foreslå tænkehjørnet eller tænkestolen kan vi appellere til tænkesamtalen, som psykolog Álvaro Bilbao kalder det. Det handler om at leve sig ind i børnene, give dem ledetråde og vejlede dem til at reflektere over, hvorfor en bestemt adfærd eller holdning ikke er den mest hensigtsmæssige.

At bruge dialogen har det enorme potentiale, at den også giver os mulighed for at lære dem at kende for at forstå dem og dermed sætte os i deres sted. Måske vil vi komme tættere på at forstå, hvorfor de handlede, som de gjorde. Det handler om åbenhed og nærhed.

Daniel Siegel og Tyna Payne Bryson foreslår i deres bog Discipline Without Tears en slags hjørne af følelser og ro som erstatning. Det vil sige et sted, hvor børn kan trække sig tilbage et øjeblik for at falde til ro og finde velkendte genstande.

Når de er blevet lidt mere rolige, er det vigtigt med vejledning og ledsagelse fra den voksne, som skal styre refleksionen. Det er godt at bruge spørgsmål for at fremme empatien:

• Hvad tænker du om det, der er sket?
• Hvordan tror du, at din bror har det, efter du slog ham?
• Hvordan ville du have det, hvis du var i hans sted?

 Løsning af en konflikt

Det er vigtigt at hjælpe dem med at tænke på forskellige alternativer, når de skal løse en konflikt. F.eks:

• Hvad kunne du have gjort anderledes for at få din bror til at give dig legetøjet tilbage?
• Hvordan ville du have det, hvis du næste gang prøvede med…?

Til gengæld bør vi påpege den positive adfærd, som vi gerne vil have, at de skal have. Hvis du f.eks. ønsker, at dit barn skal holde op med at lege med maden, mens han eller hun spiser, kan du sige: “Godt, Maria er færdig med sin mad og vil snart kunne lege!”.

Nogle gange får disse kommentarer dem til også at ønske at blive anerkendt og efterligne deres jævnaldrendes adfærd.

Der findes sundere alternativer for børn til at reflektere over deres adfærd. Det hjælper ikke at blive isoleret i en straf.

Lær at se verden gennem børns øjne

Nogle børns ballade eller frækhed skal relativiseres. Voksne er ofte fristet til at sætte grænser hele tiden, selv under socialt pres. Derfor ender enhver aktivitet, selv når der ikke er nogen fare, med at blive et “nej”.

Det er nødvendigt, at vi får lidt af deres synspunkt, sætter os i deres sted og forstår, at de selv sætter sig selv på prøve. De ønsker at udforske verden omkring dem og er drevet af nysgerrighed og motivation. De skal også lidt efter lidt lære at kunne regulere sig selv.

Selv om mange vil blive overrasket over dette, er vi nødt til at tænke på grænser, der kan overskrides og udfordres. De er også en del af læringen, men de er kendetegnet ved, at de ikke udgør nogen fare. Selvfølgelig skal vi være konsekvente for ikke at forvirre dem.

Lad os lære at være forældre på en positiv måde og i samarbejde med børnene. De har også noget at lære os.

Lad os tilpasse vores forventninger til de reelle reaktionsmuligheder, som børn har. Hvis vi gør dem til et arkiv for vores ønsker og begær, står vi tilbage med et idealbillede, som ikke er virkeligt.

Nogle gange bliver tænkestolen det redskab, som vi let griber til. Det er imidlertid os, der burde tænke.