9 tips til forbedring af forholdet mellem læge og patient
Siden oldtiden har forholdet mellem læge og patient været struktureret som hjørnestenen i den medicinske praksis. Dette samspil er grundlæggende for sundhedsvæsenet og har udviklet sig til det, det er i dag.
Kvalitetsbehandling, en præcis diagnose og rettidig behandling er sundhedsydelser, som kræver et iboende samarbejde mellem læge og patient. Dette forhold udspringer af humanisme og etik.
Hvad er forholdet mellem læge og patient?
Dette er en af de mange former for interpersonelle relationer, som mennesker udøver gennem hele livet, ligesom forholdet mellem mor og barn eller mellem lærer og elev. Forholdet mellem læge og patient er et forhold, der gør det muligt for patienten at opfylde sit behov for sundhed og for lægen at opfylde en af sine vigtigste funktioner.
Dette symbiotiske samspil opstod i oldtiden sammen med lægepraksis og blev praktiseret af shamaner og præster. Ud fra et bioetisk synspunkt indebærer forholdet mellem læge og patient et fælles ansvar, hvis hovedakse er at pleje og genoprette sundheden.
Dette forhold begynder allerede før den første personlige kontakt. I denne forstand kommer patienten normalt til konsultationen med en forudgående forestilling om den læge, der vil tage sig af ham eller hende, baseret på hans eller hendes egne erfaringer eller tredjeparters erfaringer.
Dette ændrer sig i nødsituationer, hvor kontakten opstår pludseligt og uventet.
Karakteristika ved forholdet mellem læge og patient
Forholdet mellem læge og patient kræver en stor menneskelig samhørighed og integration af værdier. Blandt de vigtigste karakteristika er følgende:
- Respekt.
- Tillid.
- Kommunikation.
- Positiv interesse.
- Professionel holdning.
- Empati og solidaritet.
- Konsekvens.
Næsten alle medicinske specialer indebærer behov for kontakt med patienterne. Denne kontakt skaber en grundlæggende forbindelse for sundheden.
Typer af læge-patient-forhold
Generelt klassificeres læge-patient-forholdet under hensyntagen til lægens og patientens aktivitets- og deltagelsesgrad i interaktionen. I denne henseende beskriver undersøgelser følgende typer:
- Aktivt-passivt forhold: Dette er det forhold, hvor lægen er beslutningstager og påtager sig ansvaret for behandlingen. Det anvendes i situationer, hvor patienten ikke er i stand til at tage sig af sig selv, f.eks. i en nødsituation.
- Vejledt samarbejde: Dette er baseret på lægens vejledning som ekspert og patientens aktive deltagelse i beslutningstagningen. Denne type forhold gælder for akutte sygdomme som f.eks. infektioner eller traumer.
- Gensidig deltagelse: I dette tilfælde er lægen til stede, overvåger og instruerer patienten, som selv udfører behandlingen og vurderer prioriteringen af den medicinske behandling. Dette er den mest hensigtsmæssige form for personer med kroniske sygdomme som f.eks. diabetes.
Vi tror, at du måske også vil være interesseret i at læse dette: 7 usædvanlige spørgsmål til en gynækolog
Ni tips til at forbedre forholdet mellem læge og patient
I dag er kvalitetskommunikation med patienterne inden for sundhedsvæsenet en grundlæggende søjle. Mennesker med en lidelse har brug for at blive forstået og hjulpet. Desuden er deres grad af tilfredshed efter konsultationen afgørende for sundhedspersonalets omdømme.
Et godt læge-patient-forhold gør det muligt at opnå større terapeutisk tilknytning samt bedre resultater i sygdomsudviklingen. En person, der har et godt forhold til sin læge, er trods alt mere tilbøjelig til at følge indikationerne i detaljer.
1. Aktiv lytning
Sundhedspersonale står hver dag over for et stort antal patienter, der alle har forskellige personligheder og mange måder at præsentere deres lidelser på. Deres eneste behov er imidlertid at blive lyttet til og taget hånd om. I den forstand er det vigtigt at være aktivt involveret i patienten under konsultationen.
I de fleste tilfælde giver det at lytte til, hvad patienten siger, de oplysninger, der er nødvendige for at nå frem til en præcis diagnose. På trods af at mange mennesker ofte udviser lignende symptomer, vil de ikke føle sig taget hånd om, hvis lægen ikke lægger vægt på det, som de forsøger at udtrykke.
2. Empati på alle tidspunkter
Et kvalitetsforhold mellem læge og patient er et forhold, der gør det muligt at få afklaret enhver tvivl, som patienten måtte have om sin sygdom eller årsagen til konsultationen.
I den henseende er det afgørende at sætte sig i patientens sted og være opmærksom på alt, hvad patienten siger, samt på gestikulationer, holdningsændringer og bevægelser.
3. Et roligt og indbydende miljø
Et indbydende og behageligt miljø vil gøre det muligt for patienten at føle sig sikker og tryg ved at tale om sit helbred. Ligeledes bør lægen tilbyde en venlig, gæstfri og humanistisk behandling fra det øjeblik, patienten indlægges.
Ved at anerkende patienten og hans eller hendes behov og følelser opnås en bedre forbindelse. Desuden nedbryder tilbuddet om et venligt miljø kommunikationsbarrierer, som kan hindre behandlingsplanen.
4. Tal på patientens sprog
Det er almindeligt, at læger bruger fagudtryk, når de forsøger at forklare patientens tilstand. At bruge dette sprog for meget er en alvorlig fejl og kan skabe forvirring.
Derfor anbefales det at bruge et mere fleksibelt sprog, når man henvender sig til patienterne, ved at bruge almindelige ord til at forklare planen i detaljer. På denne måde vil forholdet mellem læge og patient blive styrket.
5. Høflighed og godt humør i forholdet mellem læge og patient
Høflighed og hjertelighed er to nøglefaktorer i alle former for menneskelige relationer. Selv om arbejdstiden kan være lang, gør det en stor forskel i forholdet mellem læge og patient at bevare en god indstilling.
Et smil, en høflig hilsen og en behagelig måde at være på vil forbedre kommunikationen med patienterne. Ud fra et psykologisk synspunkt skaber hjertelighed og respekt tillid og en følelse af lettelse.
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Tips til at få mest muligt ud af et lægebesøg
6. Respekt for tidsplaner
Punktlighed er en egenskab, der bør skille sig ud hos sundhedspersonale. At respektere patienternes tid og arbejdstider taler om en disciplineret og engageret person. Hvis en læge ikke er i stand til at komme til tiden til en aftale, er det tilrådeligt at stole på en assistent til at informere deres patienter i forvejen.
7. Hold dig opdateret
God forberedelse og løbende medicinsk opdatering giver specialisterne stor viden og ekspertise. I den henseende er det tilrådeligt at holde sig ajour med nye behandlingsmuligheder, sygdomsudbrud og lægemidler, der lanceres på markedet.
Læger har pligt til at dele med kolleger for at opdatere sig selv og få andre perspektiver i deres tilgang til deres patienter.
8. Inddrag teknologi i sundhedsvæsenet
I dag er det muligt at bruge teknologi til at inddrage patienterne aktivt i deres sundhedsvæsen. Til dette formål findes der flere applikationer og platforme, der kan bidrage til at forbedre kommunikationen mellem læge og patient.
Brugen af disse værktøjer giver folk mulighed for at få større viden om deres sygdom, hvordan de skal handle, når de står over for forskellige symptomer, og hvornår de skal søge lægehjælp. Desuden repræsenterer de allerede nu fremtiden for interaktion i sundhedssektoren.
9. Aktivt uddanne samfundet
En læge spiller også en meget vigtig rolle i samfundet som underviser. I denne henseende bør specialister være formidlere af information om de mest almindelige sygdomme, hvordan de kan opdages i tide og de vigtigste forebyggelsesmetoder.
Forholdet mellem læge og patient: Et afgørende led i sundhedsvæsenet
Forholdet mellem læge og patient er en grundlæggende interaktion for at kunne yde passende sundhedsydelser. Lægens rolle som kilde til viden skal suppleres af patientens aktive deltagelse.
Disse tips kan hjælpe læger med at forbedre deres forhold til patienterne og opnå en kvalitetstilgang. Husk, at god service og et godt omdømme er det, der virkelig definerer og gør en forskel på enhver arbejdsplads.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Mendoza A. La relación médico paciente: consideraciones bioéticas. Rev. peru. ginecol. obstet. 2017; 63( 4 ): 555-564.
- Rodríguez Silva H. La relación médico-paciente. Rev Cubana Salud Pública. 2006; 32( 4 ).
- Mejía Estrada Adriana, Romero Zepeda Hilda. La relación médico paciente: el desarrollo para una nueva cultura médica. Rev.Med.Electrón. 2017; 39( Suppl 1 ): 832-842.
- Arrubarrena V. La relación médico-paciente. Cirujano General. 2011; 33(2): 122-125.
- Ibáñez C. La relación médico-paciente (RMP): más allá de la cortesía y de la amabilidad. Revista Médica Clínica Las Condes. 2005; 16(1):30-35.
