Underbid: Hvad er det, og hvordan korrigeres det?

Underbid er et problem, der påvirker mundfunktionen og ansigtets udseende. Vi fortæller dig her, hvad det er, og hvordan det kan korrigeres.
Underbid: Hvad er det, og hvordan korrigeres det?
Vanesa Evangelina Buffa

Skrevet og kontrolleret af tandlæge Vanesa Evangelina Buffa.

Sidste ændring: 01 december, 2022

Der er flere situationer og lidelser, der kan påvirke folks bid og harmonien i deres smil og ansigt. Underbid er en af disse ændringer. Hvad er det? Hvad er de vigtigste årsager?

Det er en tilstand, der er kendetegnet ved, at underkæben er for stor eller for langt fremme i forhold til overkæben. Underkæben rager frem og påvirker okklusionen og ansigtsæstetikken. Vi fortæller dig mere om det.

Hvad er underbid?

Som sagt er det en forlængelse eller fremspring af underkæben fremad. Denne fremspringning får hagen til at rage overdrevent og mærkbart frem i ansigtet. Ofte skyldes det en overdreven vækst af underkæben.

Det kan dog også skyldes manglende udvikling af den øverste knogle, der ligger langt bagved. Derfor kan de øvre og nedre tænder ikke relatere sig ordentligt til hinanden.

Scanning af mund

For at diagnosticere underbid foreslår tandlægen undersøgelser som f.eks. røntgenbilleder.

Årsager til underbid

Den mest almindelige oprindelse til underbid er normalt genetisk og arvelig. Det er almindeligt, at personer, der er født med en større underkæbe, har slægtninge med samme problem.

Hvis der er en familiehistorie, er det derfor vigtigt at tage børnene med til tandlæge i en tidlig alder. På denne måde vil det være muligt at opdage problemet for at behandle det tidligt.

Under alle omstændigheder er der eksterne situationer, der kan fremme forekomsten af denne tilstand. For tidligt tab af mælketænder er et eksempel. Tonsil- eller adenoidhypertrofi og mundånding er andre faktorer, der øger risikoen for underbid.

Nogle gange kan det også være et symptom på andre systemiske sygdomme. Akromegali er f.eks. en sygdom, hvor der er overdreven produktion af væksthormon, og kæben er normalt større.

Patienter med Downs syndrom og andre sjældnere sygdomme, såsom Crouzons syndrom, nevus syndrom og tilstande som acrodysostose, har også ofte underbid.

Symptomer

Det mest bemærkelsesværdige træk ved underbid er en fremstående hage. Men denne lidelse genererer adskillige andre symptomer, såsom følgende:

  • Skævhed: Det forkerte forhold mellem kæberne påvirker biddet og tændernes placering i munden. Tænderne i den nederste bue lukker sig uden for og foran de øverste tænder. Nogle gange kan der opstå et åbent bid, når patienten ikke formår at okkludere.
  • Ændring af de orale funktioner: Patienten med underbid har problemer med at bide, tygge, spise og tale. Diktionsproblemer som f.eks. læspen er hyppige.
  • Problemer i det temporomandibulære led.
  • Hyppig hovedpine.
  • Æstetiske problemer: En fremspringende hage kan være en æstetisk ulempe for nogle mennesker, som ikke føler sig godt tilpas med deres udseende. Dette kan føre til følelser af usikkerhed, lavt selvværd og vanskeligheder med at relatere til andre.

Hvordan diagnosticeres underbid?

Diagnosen mistænkes normalt af tandlægen og bekræftes af en ortodontist. Når den almindelige tandlæge opdager tegn på denne tilstand, henviser han/hun til en specialist for at få løst problemet.

Den fysiske undersøgelse og de kliniske anamnesedata – såsom familiehistorie og visse vaner – er vigtige, når diagnosen skal stilles. Men andre ressourcer er også nødvendige for at hjælpe den professionelle med at bekræfte diagnosen.

Tand- og kranierøntgenbilleder, f.eks. ortopantomografi og cefalometri, bidrager til at undersøge problemet. Intra- og ekstraorale fotografier giver også værdifulde oplysninger.

Bidaftryk og en afstøbning afslutter den diagnostiske proces. Ud fra dette kan tandlægen planlægge den mest hensigtsmæssige behandling for hver enkelt patient.

Hvis underbiddet skyldes en underliggende medicinsk tilstand, kan tandlægen foreslå rettidig behandling af denne tilstand hos den relevante specialist.

Vi tror, at du også vil nyde at læse denne artikel: Syv nøgler til mundhygiejne med tandregulering

Hvordan behandles det?

De terapeutiske alternativer, når man behandler et skeletklasse III-okklusionsproblem, afhænger af patientens alder. Det er ikke det samme at behandle det hos et barn eller en teenager – hvis knogler endnu ikke er færdig med at vokse – som hos en voksen, der allerede har afsluttet denne dannelsesproces.

Det er mindre invasivt og mere konservativt, når behandlingen udføres i barndommen. Desuden forhindrer det, at symptomerne på denne tilstand og dens funktionelle, æstetiske og psykologiske virkninger forlænges med tiden.

Derfor anbefales det at tage børn med til børnetandlægen fra det første leveår og at få en konsultation hos ortodontisten i alderen mellem 6 og 7 år eller tidligere, hvis tandlægen foreslår det, med henblik på en vurdering af biddet.

Det er langt mere fordelagtigt at påbegynde behandlingen i barndommen, så snart de første tegn opdages. Men du skal vide, at der også findes behandlingsalternativer til voksne. Her fortæller vi dig, hvordan du løser problemet i begge aldersgrupper.

Behandling af underbid hos børn

I løbet af barndommen og ungdomsårene er det muligt at korrigere den øgede vækst af kæberne. På dette tidspunkt er det muligt at udnytte, at knogledannelsen stadig er aktiv. Dette fremmer overkæbens fremvækst eller bremser underkæbens fremvækst for at opnå et harmonisk forhold.

Til dette formål anvendes interceptiv ortodonti, en procedure, der virker på væksten af knoglerne i en meget tidlig alder. I tilfælde af underbid anvendes ekspanderingsapparater til at stimulere udviklingen af overkæben.

Også hagespænder og ortodontiske masker, der bremser væksten af kæben. Når disse procedurer er blevet udført, kan det være nødvendigt at supplere med korrigerende ortodontisk behandling for at forbedre tandstillingen. Når knoglerne er i den rigtige position, korrigeres tændernes fejlstilling for at opnå et godt bid.

Vi tror, at du måske også vil være interesseret i at læse dette: Hvad er et overbid, og hvordan kan du behandle det?

Behandling af underbid hos voksne patienter

Hos voksne patienter, hvor knoglevæksten allerede er afsluttet og underbid allerede er konstateret, er behandlingen mere kompleks. Hvis dette er dit tilfælde, skal du ikke lade dig nedslå, for det er muligt at opnå gode resultater.

I lette tilfælde kan du vælge ortodontisk behandling for at korrigere tandfejlstillingen. Dette kan forbedre biddet, smilets udseende og forholdet mellem de øverste og nederste tænder. Det ændrer dog ikke ansigtets udseende og er ikke altid indiceret.

I mere alvorlige situationer, hvor de funktionelle og æstetiske problemer er meget tydelige, er det nødvendigt at kombinere ortodontisk behandling med ortognatisk kirurgi.

Sidstnævnte er en type kæbekirurgi, der gør det muligt at genskabe symmetri og harmoni i ansigtet ved at sætte kæbeknoglerne på plads.

Ortognatisk kirurgi til korrektion af underbid

Før patienten gennemgår en sådan operation, er det nødvendigt med forskellige morfologiske og æstetiske undersøgelser med røntgenbilleder og fotografier. Dette hjælper med at planlægge, overveje de aspekter, der skal korrigeres, og bestemme de mest hensigtsmæssige teknikker.

Det giver også mulighed for at vise patienten det mulige resultat, hvilket gør det lettere for ham/hende at acceptere ændringen og at fjerne den tvivl og frygt, der er forbundet hermed, inden indgrebet. Under alle omstændigheder er det forud herfor nødvendigt at anvende tandregulering i en periode.

Dette gør den orale situation mere gunstig for indgrebet. Især placeres tænderne på de mest hensigtsmæssige steder.

Operationen udføres på en operationsstue og under fuld narkose, så den kræver indlæggelse på hospitalet. Den udføres af et tværfagligt team, hvor kæbekirurgien spiller en central rolle. Procedurens varighed kan tage ca. 2 timer, men det afhænger af sagens kompleksitet.

Processen foregår gennem mundhulen, så der vil ikke være noget synligt ar i ansigtet. Afhængigt af patientens type underbid mobiliseres overkæben, underkæben eller begge knogler.

Kirurgen udfører en osteotomi af overkæben, som består i at brække den og placere den bagud. Om nødvendigt fjernes overskydende knogle. For at holde de to knoglefragmenter sammen fastgøres de med titaniumplader og stifter.

Denne type operation kan kun udføres, når patientens vækst er afsluttet. For piger sker dette normalt omkring 16-årsalderen, for drenge mellem 17 og 18 år. Det afhænger dog af den enkelte person.

Kvinde gøres klar til ansigtsløft

Korrektiv kirurgi forbedrer ansigtets æstetik hos patienter med underbid.

Hvad sker der efter korrigerende kirurgi af kæben?

Efter operationen er det nødvendigt at følge visse plejeforanstaltninger for at fremme vævets genopretning og undgå komplikationer. Det vil være nødvendigt at indtage en flydende kost og derefter en blød kost for at undgå at mobilisere kæben, mens den heler.

Kirurgen vil ordinere medicin mod smerter og for at undgå infektioner. Han/hun vil også foreslå hvile i 1 til 3 uger. Det er ikke tilrådeligt at anstrenge sig, motionere eller ryge.

Når helbredelsestiden er overstået, kan det være nødvendigt at vende tilbage til brug af bøjle i en periode. Med bøjlen kan tænderne placeres på det rigtige sted for at opnå det ønskede smil.

Kan underbid forebygges?

Når underbid skyldes arvelige eller genetiske forhold eller er en del af et syndrom, er det ikke muligt at forebygge det. Men det er muligt at handle på de eksterne faktorer, der fremmer forekomsten af denne lidelse.

Forældre spiller f.eks. en grundlæggende rolle ved at passe på deres børns mund og dermed undgå tab af mælketænder før tiden. Det er også en del af forebyggelsen at opdage og kontrollere skadelige vaner (f.eks. mundånding) og søge en løsning i tide.

Tidlige og hyppige tandlægeundersøgelser gør det også muligt at opdage eventuelle problemer i munden tidligt, selv når alt ser ud til at gå godt. Et besøg hos tandlægen er en enkel, men grundlæggende handling for at undgå større problemer i fremtiden.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Sauhing Muñoz, I. J. (2012). Diagnóstico y tratamiento de pacientes clase III por prognatismo mandibular (Bachelor’s thesis, Universidad de Guayaquil. Facultad Piloto de Odontología).
  • Cartuche, L. P. G., Cruz, V. S., Bravo, M. E., & Manuel, E. C. (2019). MALOCLUSION DE CLASE III, TRATAMIENTO ORTODONCICO. REVISIÓN DE LA LITERATURA. Evidencias en Odontología Clínica4(2).
  • Alina, R. A., & Yosvany, H. S. (2021, June). CARACTERÍSTICAS MORFOLÓGICAS DEL SÍNDROME CLASE III. In cibamanz2021.
  • Carrasco-Sierra, M., Mendoza-Castro, A. M., & Andrade-Vera, F. M. (2018). Implementación de la ortodoncia interceptiva. Dominio de las Ciencias4(1), 332-340.
  • Caro, M., & Awuapara, S. (2021). Revisión de los principales manejos ortodónticos interceptivos y correctivos no quirúrgicos de la maloclusión clase III. Revista de la Asociación Odontológica Argentina109(3), 207-212.
  • Torres Rodríguez, M. S. (2022). Cambios cefalométricos en pacientes con prognatismo y pseudo prognatismo mandibular pre y postquirúrgicos.
  • Aquino Hilares, G. (2019). Ortodoncia y cirugía ortognática.
  • Disla Abreu, R., & Cabral Monte de Oca, C. (2021). Cirugía ortognática primero en el tratamiento combinado de ortodoncia-cirugía ortognática en maloclusiones esqueletales de Clase III (Doctoral dissertation, Universidad Nacional Pedro Henriquez Ureña).
  • Amit, K., Premkumar, S., & Palone, M. R. T. La maloclusión clase III esquelética grave mediante abordaje primario de cirugía ortognática: informe de caso Severe skeletal class III malocclusion by surgery-first orthognathic approach: a case report.
  • Parejas Sánchez, K. X. (2022). Protocolos y plan de tratamiento ortodóntico preventivo.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.