Betydningen af at gabe

Gabning kan have flere årsager. I dag vil vi samle 5 af de mest almindelige årsager, som støttes af det videnskabelige samfund.

Man mener ofte, at det er et udtryk for kedsomhed, uopmærksomhed og døsighed at gabe. Selv om denne teori er meget populær, mener forskerne faktisk, at den er den mindst sandsynlige årsag til, at vi gaber.

Faktisk er der indtil nu blevet foreslået snesevis af teorier om gabets funktioner, men der er ikke tilstrækkeligt med beviser til, at nogen af dem kan anses for at være 100% af svaret.

Forskerne har med andre ord ikke fundet den præcise årsag til, hvorfor vi gaber. De har dog lært et par ting om gaben, så i denne artikel opsummeres de mest accepterede teorier. Vi kan love dig to ting: Den første er, at nogle af dem vil overraske dig, og den anden er, at du vil gabe mindst én gang, inden du er færdig med at læse denne artikel!

Hvorfor gaber vi?

Som vi allerede har påpeget, er forskerne stadig ikke blevet enige om årsagerne til, at vi gaber. Det skyldes til dels, at de hypoteser, der fremsættes, har lige mange punkter for og imod sig. Gabning er i sig selv et mysterium – et mysterium, som vi også finder hos dyr.

Faktisk gaber de fleste arter af hvirveldyr, som beviserne viser. De gør det fra fosterstadiet (noget, der også sker hos mennesker) til alderdommen. Men da de teorier, der er beskrevet for mennesker, ikke altid gælder for dyr, foreslår nogle eksperter, at gabning har multifaktorielle implikationer hos forskellige arter.

Derfor er der ikke en enkelt grund til, at gabning findes. Dyr og mennesker gaber af forskellige årsager, så handlingen kan være motiveret af andre elementer på samme tid. Med dette in mente er her nogle af de mest interessante hypoteser.

1. Vi gaber på grund af stress og træthed

En undersøgelse offentliggjort i 2011 i tidsskriftet Medical Hypotheses påpegede, at vi gaber på grund af forhøjede kortisolniveauer i vores krop. Kortisol er et hormon, der produceres i binyrerne, når vi er stressede og trætte. Det forklarer altså, hvorfor vi har en tendens til at gabe i disse sammenhænge.

Selv om der ikke er noget stærkt bevis for, at gabning hjælper med at kontrollere kortisolniveauet, men man mener, at det er en slags advarsel om at træffe passende foranstaltninger. I små doser er kortisol sundt, men det kan forårsage hjerteproblemer, søvnforstyrrelser og svække immunsystemet, når det er ude af kontrol.

2. Det er en naturlig måde for kroppen at køle hjernen ned på

En anden af de mest kendte hypoteser om, hvorfor vi gaber, er, at det har en varmeregulerende funktion på hjernen. Der er faktisk lavet dyreforsøg og forskning, som støtter denne teori. Det ser ud til, at hyppigheden af gaben øges, når temperaturen er højere, og dette er med til at sænke temperaturen omkring hjernen betydeligt.

Noget tyder på, at dette også udspiller sig hos mennesker. En undersøgelse offentliggjort i 2007 i Evolutionary Psychology testede hyppigheden af gabning, mens deltagerne holdt varme og kolde omslag på deres pande. I det andet tilfælde var gabningen meget hyppigere, hvilket bakker op om denne hypotese.

3. Gabning hjælper med at lindre øregener

Det menes også, at gabning hjælper med at afhjælpe øreproblemer, der opstår ved højdeændringer (f.eks. ved at flyve i et fly eller bruge en elevator). Teoretisk set skulle dette opnås ved at åbne de eustakiske rør, der opstår efter en sammentrækning af tensor tympani-musklerne, når man gaber.

Undersøgelser har understøttet denne hypotese, så det er en af grundene til, at gabefrekvensen stiger ved hurtige højdeændringer. Det kan også have betydning for at skærpe den auditive følsomhed eller lindre eventuelt ubehag, der føles i hele det auditive system.

4. At gabe på grund af kedsomhed

Eksperter har fundet flere fysiologiske ændringer før, under og efter gaben. Det er kendt, at lige efter at have gabt, stiger hjertefrekvensen, øjenmusklerne spændes, og lungekapaciteten øges. Summen af alt dette giver en generel ophidselse i kroppen.

Hvad er årsagen til denne ophidselse, og hvad er dens funktion?

Tja, nogle forskere har i overensstemmelse med den populære opfattelse teoretiseret, at kedsomhed kan være årsagen. Vi gaber nemlig i sammenhænge, hvor vores opmærksomhed eller interaktion er minimal (f.eks. ved at se tv), så denne reaktion kan være med til at motivere os til at holde os vågne eller øge vores opmærksomhed.

5. At gabe for at fremme social interaktion

Det er velkendt, at gab er smitsomt. Dette har fået nogle eksperter til at hævde, at gabning har en empatisk mekanisme med pro-sociale konsekvenser. Niveauet af empati kan endda være højere end det niveau, der opnås under interaktion med latter.

Derfor kan denne mekanisme have udviklet sig som et redskab til at fremme holdarbejde, anderledeshed, tilknytning i grupper og som en metode til social inddragelse. Det sociale aspekt af gabning er langt den mest spændende teori for forskerne.

Der findes naturligvis snesevis af andre teorier om, hvorfor vi gaber. Disse fem er de mest velrenommerede – i hvert fald i betragtning af den nuværende forskning. Husk, at der kan være mange årsager, så du gaber ikke kun af én bestemt grund.