Nutri-score er en måde at gøre næringsværdierne i fødevarer mere synlige på. Flere lande i Europa har anbefalet dette fødevaremærkningssystem, bl.a. Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, Spanien og Tyskland.
Sidste ændring: 27 juli, 2022
Det franske sundhedsvæsen har udviklet Nutri-score til næringsdeklarationer. Dette system gør det lettere for forbrugeren at forstå næringsdeklarationerne på fødevarer.
Det er baseret på en klassificering, der svarer til et trafiklys. Det vil sige, at gode ernæringsmæssige kvaliteter vises med grønt, mens dårlige ernæringsmæssige kvaliteter vises med rødt.
Myndigheder i Tyskland, Belgien, Holland og Spanien har også anbefalet dette system, ligesom Europa-Kommissionen og Verdenssundhedsorganisationen.
Hvordan fungerer Nutri-score?
Nutri-score er et fødevaremærkningssystem til forsiden af pakningerne, hvor det er tydeligt synligt for forbrugerne. Det inddeler fødevarer i fem forskellige kategorier – A til E – efter deres næringsværdi.
Disse kategorier eller scorer er repræsenteret med forskellige farver svarende til farverne på et trafiklys. Kategori A, som er mørkegrøn, er den højeste ernæringsmæssige score. Samtidig er kategori E, som er rød, den laveste score.
Nutri-score anvender farver til at klassificere fødevarer efter deres ernæringsmæssige egenskaber.
Nutri-score tildeler fødevarer en score efter den ernæringsmæssige kvalitet for hver 100 g eller 100 ml. Komponenter, der betragtes som “ugunstige”, får point på en skala fra et til ti. Samtidig gælder der et pointsystem fra nul til fem for gavnlige komponenter.
De gavnlige komponenter omfatter protein, fibre og vitaminer. Fødevarer, der er rige på disse komponenter, får grønne eller gule point (A, B og C). F.eks. kan vi finde frugt og grøntsager i denne ende af skalaen.
Ugunstige komponenter omfatter simpelt sukker, mættet fedt, natrium og samlede kalorier. Fødevarer, der indeholder en høj procentdel af disse komponenter, får orange eller rød score (D og E). De mest typiske eksempler er industrielle bagværk og salte snacks.
Disse point tjener til at beregne fødevarernes endelige næringsværdi ved hjælp af følgende algoritme:
Først vurderer eksperterne de ugunstige point, idet de tager hensyn til de samlede kalorier, sukker, fedt og natrium.
Derefter lægger de alle disse ugunstige point sammen.
Dernæst beregner de de gunstige point i forhold til procentdelen af frugt og grøntsager samt mængden af fibre og proteiner.
Derefter lægger de alle de gunstige point sammen.
Til sidst trækker de de ugunstige point fra de gunstige point.
Følgende billede viser den algoritme, som eksperterne bruger til at tildele ernæringsmæssige point:
I henhold til det endelige antal point klassificeres fødevarerne på følgende måde:
-15 til -1: Mørkegrøn
0-2: Grøn
3-10: Gul
11-18: Orange
19-40: Rød
Pointsystemet for drikkevarer og rene fedtstoffer og olier er noget anderledes for bedre at kunne tilpasse sig deres ernæringsmæssige egenskaber. Systemet til opnåelse af det endelige resultat er dog det samme.
Det giver forbrugerne mulighed for at træffe mere bevidste beslutninger om de fødevarer, de køber og spiser. Det skyldes, at farvekoderne er lette at forstå.
Nutri-score for hver enkelt fødevare bør fremgå på forsiden af pakkerne. På den måde er det let at se og umuligt at forsøge at skjule.
Ulemperne
Systemet kan skabe forvirring, når det drejer sig om visse produkters egnethed. F.eks. vil ekstra jomfruolivenolie, der ud over at være naturlig og sund, få en lav score på grund af sit fedtindhold.
Algoritmens score afhænger af fødevarernes sammensætning uden at vurdere forbrugertypen eller den enkelte forbrugersbehov.
Systemet kan få forbrugerne til at sammenligne “trafiklys” mellem forskellige fødevaregrupper. Den korrekte måde at sammenligne på er imidlertid kun mellem fødevarer, der tilhører samme fødevaregruppe. Vi kan f.eks. sammenligne en yoghurt med en anden yoghurt eller en kornsort med en anden kornsort. Vi kan dog ikke sammenligne scoren på yoghurt med scoren på en æske cornflakes.
Nutri-score gælder kun for emballerede produkter. Derfor vil en donut fra en bager ikke have en score, men det betyder ikke, at den er sundere end en færdigpakket donut fra supermarkedet! Samtidig mangler frugt og grøntsager også disse mærker, men det gør dem ikke mindre sunde.
Formålet med Nutri-score er at tilskynde forbrugerne til at vælge sundere produkter og dermed fremme en sundere livsstil.
På trods af sine begrænsninger har flere undersøgelser vist, at Nutri-score er et nyttigt redskab til ernæringsmæssig bevidsthed. Selv folk, der ikke ved meget om ernæring og sundhed, vælger produkter med større ernæringsværdi, når de bruger Nutri-score som rettesnor.
Det faktum, at Nutri-score hjælper folk med at træffe bedre ernæringsmæssige beslutninger, vil bidrage til at forbedre forbrugernes spisevaner og sundhed generelt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Gibney MJ., Forde CG., Mullally D., Gibney ER., Ultra processed foods in human health: a critical appraisal. Am J Clin Nutr, 2017. 106 (3): 717-724.
Watanabe Y., Tatsuno I., Omega 3 polyunsaturated fatty acids for cardiovascular disease: present, past and future. Expert Rev Clin Pharmacol, 2017. 10 (8): 865-873.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.
Subscribe to our newsletter
Select from the 0 categories from which you would like to receive articles.
